Stor tilstrømning til jubilæumsårsmødet


Den særlige anledning og et spændende program har trukket ekstra mange deltagere til 100-års-jubilæumsårsmødet d. 17.-18. november 2011 på Nyborg Strand.

Der er nu tilmeldt ca. 230 deltagere, og nye kommer løbende til.

Programmet er udvidet med den ny formand for folketingets energiudvalg Steen Gade, der vil holde indlæg efter klima- og energiminister Martin Lidegaard fredag d. 18. november.

Der er lagt op til et både fagligt og socialt festfyrværkeri, der på passende vis vil markere foreningens runde dag.

Du kan stadig nå at tilmelde dig.