Spændende årsmøde i støbeskeen


DGF's bestyrelse er allerede langt med planlægningen af 2008 årsmødet, der byder på et helt nyt koncept. Der bliver en stærkere sammenkædning mellem udstilling og foredrag, og udstillerne få mulighed for selv at komme med en række indlæg.

Årsmødets foredragsserie har temaet: "Er naturgassen stadig grøn?" Under denne overskrift kommer vi hele vejen rundt om naturgassen, dens fremtidige plads i det danske energimix, markedsføring, transportsektoren, biogas+naturgas og energibesparelser.

Fredag kommer bogaktuelle Ole Grünbaum og causerer om emnet: "Energien fra '68 - livsstil, ungdomsoprør og energi". Ledsagerprogrammet byder på Klezmer-musik om torsdagen og besøg på Broholm Gods om fredagen.

Reservér allerede nu tidspunktet torsdag d. 13. november - fredag d. 14. november 2008 i kalenderen.